I morges var det min tur til at have 15 minutes of fame til et netværkmøde. Nu fik jeg chancen for at fortælle om mig selv, og ikke mindst om min virksomhed – men hvordan skulle jeg gribe det an – hvordan skulle jeg vise min passion…

Kahoot hjalp mig på vej

Jeg besluttede mig ret hurtigt for, at det vigtigste mit netværk skulle have med hjem, var en viden om mig som person, samt en anderledes formidlingsmåde og selvfølgelig om min virksomhed. Jeg brugte Kahoot som en slags facilitator i min kommunikation. I stedet for at jeg var en statisk person med et emne, kunne jeg blive en dynamisk fortæller med mange små budskaber. Jeg havde forberedt syv spørgsmål om mig selv – nogle mere pudsige end andre. Hvert spørgsmål havde så en kort anekdote efterfølgende, som jeg kunne berige de lyttende deltagere med. Kahoot kan bruges til mange ting – overvej det næste gang I har et medarbejderarrangement. Se en video med hvad Kahoot er >>

Jeg elsker video som kommunikation

Den anden ting som selvfølgelig også skulle fremhæves på netværksmødet, var noget omkring min virksomhed. Jeg ønskede at præsentere mig selv, som en kreativ sparringspartner uanset kommunikationskanal. For mig er det interesant uanset om jeg arbejder med avancerede tryksager, simple PowerPoint præsentationer eller websider – vigtigst er at mine kunders budskab brænder igennem og er troværdigt. Summa summarum blev at jeg klippede en video sammen med nogle af de ting og projekter jeg har arbejdet med de sidste par år – jeg håber min passion er tydelig og jeg tror mine 15 minutter vil blive husket af de 20-30 personer, som deltog ved arrangementet.

Lyst til et uforpligtende møde

Har I konkrete udfordringer, eller mangler I ganske enkelt en ekspert der kan producere materialer for jer. Jeg kommer gerne til et uforpligtende møde, hvor vi kan hilse på hinanden og tale tingene igennem – håber vi ses! Skriv til mig her >>

Pin It on Pinterest

Share This